Fag & forløb
Herunder finder du alle forløb i biblioteket. Brug søgefeltet for at udforske de forskellige forløb. Du kan også bruges vores grundbog til at få ny viden om teorier og metoder til din undervisning.
Mangler der et forløb i biblioteket? Upload dit eget forløb.
Kriminalitet
I forløbet undersøger eleverne forskellige kriminalitetsteoriers forklaringskraft. Derudover arbejder eleverne med det danske retssystem, straffeformer, recidiv og resocialisering.
Økonomisk kredsløb
Det økonomiske kredsløb og økonomiske styringsprincipper er centralt kernestof i økonomiundervisningen på både A, B og C-niveau. Det kan imidlertid være vanskeligt umiddelbart at forstå de økonomiske sammenhænge, hvorfor vi har udviklet en Netlogo-model over en forsimplet udgave af det økonomiske kredsløb med fokus på effekten af finanspolitik.
Intervention
Modellen skal vise verdenssamfundets dilemmaerne når der opstår en borgerkrig i en stat og hvordan magtrelationerne på verdensplan også kan påvirke interventionsmulighederne. I forhold til læreplanen for samfundsfag A fra 2017 er det faglige mål ”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler” og kernestofpunktet ”aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt”.
Rygning og elasticitet
Intentionen med forløbet er at styrke elevernes forståelse af, hvordan man kan bruge modeller og modellering i samfundsfag samt at give dem et redskab til indlæring af faglige begreber på en ny måde.
Væksttyper
Modellen er tænkt som en første introduktion til væksttyper i matematikundervisningen i 1g. Modellen virker ved at lade et punkt bevæge sig med absolut eller relativ vækst langs akserne.
SIR-modellen
Dette er en model for, hvordan en sygdomsepidemi udvikler sig (SIR-modellen). Modellen er tænkt som et supplement til den traditionelle behandling af SIR-modellen med koblede differentialligninger.
Parameterfremstilling og punktmængde
Modellen er tænkt som en støtte i matematik undervisningen til forståelse af, at parameterfremstillingen beskriver en punktmængde der danner en linje.
Lineær regression
Der arbejdes med NetLogo, hvor eleverne arbejder med lineær regression
Jagten på det logistiske dyr!
Forløbet er tænkt som et længere afsluttende modelleringsforløb i differentialligninger, hvor særligt den logistiske populationsmodel sættes under kritisk lup.
Overodnet går forløbet ud på at finde ud af, hvilken opførsel individer kan/skal have før end de, som samlet population, overholder en logistisk populationsvækst. Modellerne lader hver felts (”patch”) farve repræsentere, hvorvidt der bor et polypdyr med en bestemt alder eller ej. Forskellige antagelser om afkommets bevægelighed og intelligens afprøves og der modeltjekkes i forhold til logistisk vækst.
Geometriske steder
Modellerne er tænkt som en introduktion til klassisk geometri, specifikt til geometriske steder. Udgangspunktet er definitionen af geometriske steder, som mængder af punkter – vi starter derfor med nogle punkter og får dem til at ”finde en plads” på det geometriske sted.
Fang to punkter
Forløbet skal repetere og træne forståelsen af a og b for en lineær funktion og for en eksponentiel udvikling. Desuden skal eleverne efter forløbet kunne beregne a og b ud fra to punkter for begge typer af funktioner. Forløbet træner desuden eleverne i at tænke i algoritmer i deres CAS-program (her Nspire).
Det lydløse terningekast
Introduktion Til forståelse af sandsynlighedsregning har kast med terninger altid haft en stor rolle. Men hvad er en terning? En terning er et lille objekt,
Buffons nåleproblem
Buffons nåleproblem omhandler spørgsmålet: Hvis vi kaster en nål på et gulv af brædder med samme bredde, hvad er da sandsynligheden for at nålen lander på to gulvbrædder?
Simulering af binomialforsøg
Modellen understøtter undervisningen i binomialfordelingen og konfidensintervaller. Modellen understøtter, at man skal gentage forsøget mange gange før man kan sige noget om sandsynligheden for succes.
Binomialfordelinger i NetLogo
I et forløb om sandsynlighed og kombinatorik har NetLogo-programmer været anvendt til at simulere binomialfordelinger med en rimelig grad af nøjagtighed. Eleverne har brugt simulationerne til at løse standardopgaver der involverer binomialfordelinger/-tests. For at gøre eleverne i stand til at modificere koden for et Galton-bræt har der været indlagt et programmeringsforløb i NetLogo.
Albedo, drivhusgas og strålingsbalance
Man kan få programmet til selv at finde max rækkevidden og den tilhørende optimale vinkel. Man kan se på om koden kan effektiviseres og se om det sker på bekostning af andre ting som f.eks. læsbarheden.
Rækkevidde af skråt kast
Rækkevidden af et skråt kast, når affyringen sker over eller under jordniveau har ingen simpel løsning. Dette, I modsætning til affyring fra jordniveau, hvor det simpelt kan vises at den optimale affyringsvinkel er 45 grader. Hensigten med dette forløb er at undersøge den optimale affyringsvinkel og skuddets rækkevidde i tilfælde hvor affyringsniveauet kan være enten højere eller lavere end jordniveau.
Radioaktivt henfald med NetLogo
I dette forløb arbejdes med simulering af radioaktivt henfald. Eleverne er forud for dette forløb blevet introduceret til emnet radioaktivitet. Forløbet er på 5 lektioner og kan bruges til introduktion af henfaldsteorien eller efter gennemførelse af passende eksperimenter.
Hvorfor slår lyn ned i spidse genstande?
Introduktion til Coulombkraften. Leder – hvorfor sidder ladningen på ydersiden af en leder. Opgaver om lyn (STX studentereksamen) – refleksioner over lynnedslag, lynafleder mv. Hvorfor er lynaflerede ”spidse”? Hvorfor slår lyn ”ned” i høje, spidse genstande?
Climate Change
Introduktion Hvordan kan en fysisk model fungere som middel til at give en kvalitativ og kvantitativ forklaring på fysiske fænomener? Formålet med undervisningsforløbet er at
Galileos faldlove
Eksperimentet med Karisekanonen er en første introduktion til Galileo’s faldlove og det skrå kast i fysik B niveau på STX. Simuleringen virker ved, at et objekt flyttes med en separat vandret og lodret hastighed. Kun den lodrette hastighed ændres af tyngdeaccelerationen. Der ses bort fra luftmodstand.
Fusionsprocesser i stjerner
Modellen skal bruges til at forklare fusion af hydrogen til helium i stjerner via pp-processen samt senere fusion af helium til carbon via triple-alfa processen. Modellen virker ved at lade kerner bevæge sig tilfældigt rundt mellem hinanden og give dem mulighed for at fusionere , hvis de er tæt på hinanden og ellers opfylder krav til fusion.
Simulering af grundstoffers dannelse
Modellen simulerer dannelse af heliumkerner ved fusion af hydrogenkerner og udbygges undervejs, af eleverne, til også at simulere dannelse af kulstofkerner. Modellen virker ved at et antal hydrogenkerner tildeles en tilfældig placering og en tilfældig retning. Antallet af kerner og deres fart sættes af brugeren. Hvis et passende antal kerner af den ønskede type befinder sig på samme sted til samme tidspunkt fusionerer de.
Brydning af lys
I dette projekt arbejder eleverne med to forskellige modeller til at forklare brydning. Den første model er at se brydningsvinklen som en effekt af at hastigheden sænkes i det andet medie. Den anden model er princippet at lyset finder vejen med mindste tid fra et punkt til et andet, også kaldet Fermats princip.
LightAtomsBasic
Modellen simulerer interaktionen mellem et atom og en foton. Fotonen bevæger sig mod atomet, hvorved der opstår en mulighed for at fotonen absorberes af atomet. Dette sker kun hvis fotonens energi svarer netop til forskellen i atomets to energiniveauer. Modellen er en meget simplificeret model af et fysisk system. Modellen stræber efter en enkel kode, så det er nemt for eleverne at forstå og ændre i koden, og et kedeligt udseende, så eleverne motiveres til at forbedre modellen.
