Fag & forløb

Herunder finder du alle forløb i biblioteket. Brug søgefeltet for at udforske de forskellige forløb. Du kan også bruges vores grundbog til at få ny viden om teorier og metoder til din undervisning.
Mangler der et forløb i biblioteket? Upload dit eget forløb.

Smittespredning
Denne model er en del af “Introduktion til agentbaseret modellering med NetLogo” som er et hæfte der ligger under “Inspiration” på denne hjemmeside.

Transkription og translation
Forløbet anvender to modeller der tilsammen visualiserer protein syntesen med både inhibitorer og promotorer.

Cellevækst
Introduktion, elevarbejde med opfriskning af biologiske begreber relateret til cellevækst og dernæst arbejde med en computermodel af emnet.

Vektorfunktioner
Denne aktivitet om vektorfunktioner og parameterkurver blev anvendt som en kort, afsluttende aktivitet efter et forløb i vektorfunktioner i 2.g. Målet med aktiviteten var at visualisere dannelsen af en parameterkurve og at styrke elevens forståelsen af sammenhængen mellem koordinatfunktionerne, stedvektorer, hastighedsvektorer og accelerationsvektorer.

Simulering af triangeltest
Eleverne har umiddelbart inden aktivitet udført en triangeltest i klassen, hvor de skal undersøge om klassen kan smage forskel på de dyre M&Ms og de billige chokoladeknapper fra Coop. Modellen er fra begyndelsen en simulering af en binomialfordeling med n = 40 og p = 1/3. Dette svarer til at simulere nulhypotesen for en triangeltest med 40 forsøgspersoner. Eleverne skal forbedre den udleverede NetLogo-model.

Ikke-grupperede observations-sæt
Modellen er tænkt som en afslutning på et forløb om deskriptiv statistik med fokus på ikke-grupperede observationssæt. Modellen giver et hurtigt visuelt overblik over hyppighedstabel og frekvenstabel for 100 observationer af tilfældige tal fra 1 til 5.

Solsikke-eksperimenter
Formålet med modellen er, at eleverne får en forståelse for binomialfordelingen via simuleringer i NetLogo. Idéen er, at eleverne laver et eksperiment, hvor de sår fem solsikker, som alle har den samme spiringssandsynlighed. I hvert eksperiment tælles det antal solsikker, som spirer. Dette basiseksperiment gentages mange gange og et histogram over antal solsikker, som spirer, opdateres løbende ligesom det gennemsnitlige antal solsikker, som spirer også beregnes og vises i et plot.

Eratosthenes’ si
Eratosthenes’ si er en 2000 år gammel metode til at finde primtal: Put alle de naturlige tal i sien, fjern dog 1 med det samme. Markér tallet 2 og ryst sien. Herved forbliver 2 i sien, men resten af 2-tabellen falder ud. Man fortsætter ved at markere det mindste umarkerede tal i sien og ryste den. Gør man dette uendeligt mange gange, er det kun primtallene, der ligger tilbage i sien.

Visuel deskriptiv statistik
Modellen er tænkt som en visuel illustration af begreberne udvidet kvartilsæt og outliers og til at give eleverne en matematisk forståelse af de to begreber.

Fordelings- og værdipolitik
Modellen er tænkt som en introduktion af den to-dimensionelle skala (den fordelings- og værdipolitiske skala) og til at bearbejde og diskutere skalaernes brugbarhed samt hvilke omstændigheder, man skal være opmærksom på i forhold til anvendelsen af skalaerne.

Vælgeradfærd
Modellen bygger på en sociologisk forståelse af vælgeradfærd. Modellen virker ved, at opinionslederne Rød, Blå og Grøn formidler og påvirker tvivlerne mod et bestemt politisk standpunkt. Det sker gennem tilfældige møder, hvori tvivlerne udsættes for en politisk påvirkning.

Deskriptiv statistik og vælgeradfærd
Computermodellen tænkes brugt i et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag, hvor eleverne skal simulere, hvordan vælgere påvirker hinanden i perioden op til et konkret valg, og reflektere over modellens muligheder og begrænsninger.

Byfornyelse og gentrificering
For at hjælpe eleverne med at forstå begrebet gentrificering lavede vi en model, der kan simulere, hvordan et boligområde kan blive slidt efter at have været beboet igennem en periode. Vi lavede en model, hvor huse bliver slidt over tid, og hvor man kan igangsætte en ”byfornyelse” eller gentrificering ved at trykke på en knap.

Vælger-tilslutning
Vælgertilslutningsmodellen er udarbejdet i samfundsfag og matematik i relation til kernestoffet om vælgere og politisk overbevisning i samfundsfag og modeller i matematik. Forløbet indeholder to forskellige udgaver af modellen. En simpel og en kompleks. Eleverne arbejder induktivt med den simple udgave for ved hjælp af teori og relevant fagligt materiale fra de to fag at være med til at udvikle den mere komplekse udgave af modellen.

Ulighed i Danmark
Modellen skal bruges som led i et forløb om ulighed og sociale klasser i Danmark. Det er en forudsætning for brug af modellen og arbejdsspørgsmålene, at man har arbejdet med primær og sekundær socialisation og Bourdieus kapitaler.

Kemiske ligevægte
Modellen er tænkt som en del af undervisningen i ligevægte på kemi B og bioteknologi A. Det er vigtigt, at eleverne får en fornemmelse af, at ligevægte er dynamiske, og at de ser, hvordan ligevægten påvirkes af indgreb. Desuden viser modellen tydeligt betydningen af sandsynlighed for reaktion mod højre og mod venstre.

Kemiske reaktioner og støkiometri
Modellen er tænkt som en introduktion til at forstå, hvad der sker i en kemisk reaktion – at reaktanter forbruges og produkter dannes i bestemte antal alt efter hvilke koefficienter der er i reaktionsskemaet. Det leder ind til at forstå begreberne ækvivalente mængder og begrænsende faktor, inden man går i gang med stofmængdeberegninger.

Syre-basetitrering
Computermodellen anvendes som introduktion til syre-basetitrering. Gennem arbejdet med modellen og en efterfølgende eksperimentel undersøgelse opnår eleverne en bedre forståelse af syre-basetitrering som kemisk analysemetode.

Fældningstitrering
Modellen kan bruges i kemiundervisningen som en introduktion til metoden fældningstitrering og skal illustrere de støkiometriske forhold samt indikatorens rolle. Før simuleringen laves der i kemilaboratoriet en Mohr-titrering til bestemmelse af chloridindholdet i en saltvandsprøve.

Gærcellevækst
Forløbet er baseret på teori om cellevækst og gærcellekoloniers vækst på en agarplade.
Ved hjælp af simuleringen genereres en vækstkurve. Forløbet kan bruges som en introduktion til eller repetition af et mene om vækst i bred forstand.

Anderledes interaktion
Forløbet er primært tiltænkt C-niveau, hvor eleverne arbejder med to faglige mål og interaktionsdesign i fokus. Det kan endvidere ligge i umiddelbar forlængelse af en introduktion til programmering i Scratch, men dette er ikke beskrevet i forløbet.

Malkebedriften Kløvergården
I denne aktivitet får eleverne mulighed fro at udvikle et it-system – ved at arbejde sig igennem emner som udviklingsmodeller, programmering og interaktionsdesign.

Brugervenlighedstest
Gennem denne aktivitet lærer eleverne at planlægge og udføre brugervenlighedstesten Tænke Højt i praksis.
Beskrivelse

Ethics Cards for Machine Learning
En kort baseret workshop, der gør eleverne opmærksomme på de etiske problemstillinger i machine learning