Herunder finder du alle forløb i biblioteket. Brug søgefeltet for at udforske de forskellige forløb. Du kan også bruges vores grundbog til at få ny viden om teorier og metoder til din undervisning.
Mangler der et forløb i biblioteket? Upload dit eget forløb.
Denne aktivitet om vektorfunktioner og parameterkurver blev anvendt som en kort, afsluttende aktivitet efter et forløb i vektorfunktioner i 2.g. Målet med aktiviteten var at visualisere dannelsen af en parameterkurve og at styrke elevens forståelsen af sammenhængen mellem koordinatfunktionerne, stedvektorer, hastighedsvektorer og accelerationsvektorer.
Eleverne har umiddelbart inden aktivitet udført en triangeltest i klassen, hvor de skal undersøge om klassen kan smage forskel på de dyre M&Ms og de billige chokoladeknapper fra Coop. Modellen er fra begyndelsen en simulering af en binomialfordeling med n = 40 og p = 1/3. Dette svarer til at simulere nulhypotesen for en triangeltest med 40 forsøgspersoner. Eleverne skal forbedre den udleverede NetLogo-model.
Modellen er tænkt som en afslutning på et forløb om deskriptiv statistik med fokus på ikke-grupperede observationssæt. Modellen giver et hurtigt visuelt overblik over hyppighedstabel og frekvenstabel for 100 observationer af tilfældige tal fra 1 til 5.
Formålet med modellen er, at eleverne får en forståelse for binomialfordelingen via simuleringer i NetLogo. Idéen er, at eleverne laver et eksperiment, hvor de sår fem solsikker, som alle har den samme spiringssandsynlighed. I hvert eksperiment tælles det antal solsikker, som spirer. Dette basiseksperiment gentages mange gange og et histogram over antal solsikker, som spirer, opdateres løbende ligesom det gennemsnitlige antal solsikker, som spirer også beregnes og vises i et plot.
Eratosthenes’ si er en 2000 år gammel metode til at finde primtal: Put alle de naturlige tal i sien, fjern dog 1 med det samme. Markér tallet 2 og ryst sien. Herved forbliver 2 i sien, men resten af 2-tabellen falder ud. Man fortsætter ved at markere det mindste umarkerede tal i sien og ryste den. Gør man dette uendeligt mange gange, er det kun primtallene, der ligger tilbage i sien.
Modellen er tænkt som en visuel illustration af begreberne udvidet kvartilsæt og outliers og til at give eleverne en matematisk forståelse af de to begreber.
Computermodellen tænkes brugt i et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag, hvor eleverne skal simulere, hvordan vælgere påvirker hinanden i perioden op til et konkret valg, og reflektere over modellens muligheder og begrænsninger.
Vælgertilslutningsmodellen er udarbejdet i samfundsfag og matematik i relation til kernestoffet om vælgere og politisk overbevisning i samfundsfag og modeller i matematik. Forløbet indeholder to forskellige udgaver af modellen. En simpel og en kompleks. Eleverne arbejder induktivt med den simple udgave for ved hjælp af teori og relevant fagligt materiale fra de to fag at være med til at udvikle den mere komplekse udgave af modellen.
I modellen oprettes et antal sommerfugle som flyver tilfældig omkring. Der er 9 blomster som står på rad og række. Når en sommerfugl er samme sted som en blomst vil den sætte sig på blomsten. Derved bliver antallet af flyvende sommerfugle eksponentielt aftagende med tiden og antallet af sommerfugle på hver enkelt blomst, når alle er landet er binomialfordelt med p=1/9.
Kan tegne hældningsfelter i realtid (hver en parameter varieres med en skyder). Kan indsætte punkter i felter i realtid. Punkter følgende feltet og optegner løsningskurver
Forløbet afvikles som begyndelse på et forløb om eksponentielle funktioner i matematik. Modellen er en simulering af absorption af fotoner i stof. Arbejdet med modellen skal give eleverne et indblik i, hvad der sker, når en stor mængde stråling rammer et stof, hvor strålingen kan absorberes på et mikroskopisk niveau, foton for foton.
Et antal personer bevæger sig tilfældigt rundt og knytter forbindelse når de er på samme position. Dette er modelleret som en simulation i NetLogo med en række vinduer der viser hvordan simulationen udvikler sig målt på forskellige parametre. Det giver anledning til matematiske overvejelser, -hvor mange forbindelser kan der maksimalt skabes? Hvordan udvikler antallet af forbindelser sig?
