Forløbet er primært tiltænkt C-niveau, hvor eleverne arbejder med to faglige mål og interaktionsdesign i fokus. Det kan endvidere ligge i umiddelbar forlængelse af en introduktion til programmering i Scratch, men dette er ikke beskrevet i forløbet.
I mange sammenhænge giver det bedst mening at interagere med et it-system på andre måder end den traditionelle med mus, berøring og/eller tastatur samt en skærm. I nogle situationer er det en nødvendighed på grund af handikap eller arbejdsmæssige vilkår, hvor hænderne ikke kan bruges til tastetryk og touch, men kun til fagter. I andre situationer kan det være en kvalitet, at vi bruger kroppens naturlige interaktion med gestik i stedet for at være låst til computerens traditionelle muligheder for input og output.
Aktivitetens længde
Dette forløb kan strække sig over længere tid, da man med fordel kan splitte opgaverne op i forkskellige lektioner.
Materialer
Når du downloader dette forløb, får du adgang til en læringsplan, lektionsplan, materialer og et pixiforløb. Derudover, skal der bruges PC med webcam og mikrofon, eventuelt en projektor, eventuelt Makey Makey.
Aktivitetens sværhedsgrad
Til dette forløb kan det være en god ide at bruge det til som viderebygning på programmering fra andre forløb i Scratch eller andre sprog, men det er ikke en forudsætning.
Undervisningsforløbet er udviklet af forskere tilknyttet CCTD. Forløbet kan være udarbejdet som en del af et større projekt, og materialet er derfor løbende blevet afprøvet med forskellige elever.
Velkommen til CCTD Library for undervisningsforløb!
Biblioteket indeholder undervisningsforløb i Computational Thinking (CT) – rettet mod gymnasiefag (fx dansk, samfundsfag, fysik, m.fl.) og som sit eget fag (informatik).